kunsten at fatte sig i korthed: max. 100 ord
Sankt Andreas Bibliotek Gammel Kongevej 15, København V
De oversete helgener Janne Elisabeth McOwan BPH
Danmarks helgener lever en tilbagetrukket tilværelse, såvel i den katolske kirke i Danmark som i befolkningens bevidsthed. De færreste danskere vil kunne fortælle, hvor mange helgener vi har, hvad de hedder, og hvornår deres helgenfester fejres. Ved legenderne om Margrethe af Roskilde, Niels af Århus, Thøger af Vestervig og Vilhelm af Æbelholt, vil jeg præsentere fire meget forskellige skæbner: en mishandlet hustru, en kongelig frilles søn, en missionær og en "headhuntet" abbed. Alle kendte og søgte helgener før reformationen, men nu glemte. Hvorfor det, hvilken rolle har de spillet i historien, og hvordan kan de bidrage til vores identitet i dag som danske katolikker?
Janne Elisabeth McOwan er religionshistoriker, og en mangeårig kender af de danske helgener
flyer
Jesu Hjerte kirkes mødesal, Stenosgade 4A, København V
Katolsk mission i Skandinavien 1850 til 1940, Yvonne Maria Werner LR
Skandinavien blev før 1960'ernes Vatikanerkoncil anset for katolsk missionsmark under Propaganda Fide. Kirken byggede efter 1849 religionsfriheden et netværk af sogne, skoler, hospitaler og andre sociale institutioner, der blev anvendt i missionsøjemed. Med succes og mange konvertitter. Katolske institutioner i Danmark hørte flest under kvindelige ordner, men enkelte under mandlige. Kirkens præster var dels danskfødte, der arbejdede for en dansk katolicisme, dels tyskimporterede - særligt fra Jesuiterordenen. Det førte til kulturkonflikter. Werner vil i sit foredrag fokusere på de mandlige religiøse institutioner og de danskfødte verdenspræster. AC vil lære om forholdet mellem institutionaliseret kvindelig og mandlig katolicisme som katolske kulturfænomener i Danmark
Yvonne Maria Werner er professor i historie ved Lunds Universitet. Hun er specialiseret i katolicismens historie i Norden, særligt i Danmark
Jesu Hjerte kirkes mødesal, Stenosgade 4A, København V
Klosterliv i Skåne, Ingmar Svanteson LR
Den benediktinske spiritualitet? Forsøg på at fange den benediktinske egenart
Alt har sin tid og sit rum:
arbejde, bøn, hvile, læsning og rekreation. Benedikts regel angiver bønnen
som central. Arbejdet er et livets offertorium - en balancekunst, der ikke bør
blive arbejdsnarkomani. Fællesskabet har en klar struktur, hvor enhver har sin
plads i gensidig respekt. Reglen angiver en vej mellem individualisme og
kollektivisme. Den indre drivkraft er at søge Gud i alt, og kunsten at være
menneske er at lære sig kærlighedens kunst
pater Ingmar Svanteson OSB
er forfatter og benediktinermunk ved Den
Helige Benedictus Kloster i Skåne
Torsdag, 28. oktober 2010, kl. 19. 30 flyer
Sankt Andreas Bibliotek Gammel Kongevej 15, København V
Tanker om synden som ting i korstogstider, Kurt Villads Jensen BPH
Ifølge Augustin eksisterer synden ikke i sig selv, men er blot manglen på det gode. Alligevel kæmpede missionærer og korsfarere i middelalderen mod syndens fysiske udtryk, når de brændte afgudsbilleder og nedrev templer eller fældede hellige træer. Og de kæmpede for det gode ved at sprede fysiske genstande, helgenrelikvier og kors i alle størrelser og alle steder. Var missionærerne dårlige teologer, eller havde synden alligevel en eller anden form for fysisk side?
Kurt Villads Jensen er leder af
Center for Middelalderstudier ved Syddansk
Universitet, og kendt for sin forskning i
korstogene i Østersøregionen
Sankt Ansgar Kirke
Niels Steensen CG
Jakob Danneskiold-Samsøe er museumsinspektør på Kroppedal Museum
flyer
Sankt Andreas Bibliotek Gammel Kongevej 15, København V
Bibelske mirakler i kunsten, Elisabeth Assing Hvidt CG
Den vesterlandske historie er gennemvævet af beretninger om mirakler. Ser man tilbage på kristendommens fremvækst i Europa bliver det klart at troen på undere og manifestationer af Guds kraft var med til at sikre indføringen af kristendommen i Europa; en sejr, der blandt andet er blevet forklaret ved at de kristne fik ry for at udføre undere, der var talrige og kraftfulde nok til at overbevise romerne om at den sande gud var den kristne. Ser man på den klassiske malerkunst, kan man ikke komme udenom at miraklerne har spillet en stor rolle i vor kultur: mange store kunstnere har gengivet Bibelens mirakler
Hvidt er medforfatter til bogen Kunstens mirakler: den klassiske kunsts skildringer af bibelens mirakler Gyldendal 2008. Bogen kan købes efter foredraget, kr. 300
Pil Dahlerup LR
Kirsten Grub Jensen BPH
Bertil Frosell om
John Henry Newman LR
flyer
En af de mindre påagtede sider af John Henry Newmans åndelige univers er hans æstetik. Særligt for så vidt angår kirkearkitekturen var England i hans levetid 1801 til 1890 præget af heftige stridigheder, ikke mindst om neogotikken. Newmans egen vej var præget dels af arkitektonisk askese, dels af funktionalistisk tænkning. Kirkebygningen skulle modsvare den moderne liturgiske praksis. Samtidig var han dybt modtagelig for det skønne. Som alt andet, Newman med eller mod sin vilje kom til at beskæftige sig med, har spørgsmålet om kirkebygningernes form, som han nødtvungent blev involveret i, sat sig fascinerende spor i hans skriftlige produktion
Maja
Lisa Engelhardt, tre af syv glasvinduer Skabelsen 2010, Sankt Mariae kirke
Frederiksberg