Torsdag, 9. februar 2012, kl. 19. 30 flyer
Sankt Andreas Bibliotek Gl. Kongevej 15, 1610 Kbh. V
Individualisering og aftraditionalisering af
danskernes religiøse værdierI de sidste 36 år er forandringerne i danskernes religiøse værdier blevet kortlagt. Sociologerne har tidligere argumenteret for at danskerne blev stadig mindre troende, og at de ville miste forbindelsen til kirkerne, efterhånden som de kirkeligt opdragede generationer døde ud. Det er ikke sket. Derimod ses store forandringer i danskernes religion. Tidligere var det kirkernes dogmer, som faldt et for et. Nu er det snarere sådan, at danskerne er troende, men selv sætter deres tro sammen i nye mønstre. Valget hælder mod det gode og positive i kirkernes budskaber. Fokus ligger i dag på troen på et liv efter døden, mens forestillingerne om skyld og straf er gledet ud. Foredraget vil på baggrund af de generelle udviklinger åbne for en diskussion, hvorvidt de danske katolikker har udviklet sig i samme retning som mange andre danskere
Litteratur
Peter Birkelund Andersen og Peter Lüchau. Individualisering og aftraditionalisering af danskernes religiøse værdier. Små og store forandringer: Danskernes værdier siden 1981. Hans Reitzel. København 2011, 76-96 (978-87-412-5396-1). Link til forlagets oplysninger om boganmeldelser i dagspressen samt et kig i publikationen
Lyt også
til Danmarks Radio: Apropos
(5. januar 2011, Peter Lüchau). Nutidens religiøsitet præget af modsætninger.
Selvom danskerne er blevet mindre religiøse, fylder religion stadig meget i
vores liv: Selvom man måske skulle tro det, er danskerne ikke blevet mindre
religiøse, men religiøsiteten har ændret sig. Den er blevet atomiseret og
mindre relevant for andre dele af dit liv. Det religiøse har i dag kun
betydning for dig og dig alene, siger religionssociolog Peter Lüchau. Og
danskernes forhold til det religiøse er tilsyneladende præget af modsætninger.
Vi er blevet mindre religiøse, men samtidig går flere af os i kirke. Mange af
os synes ikke at religion og politik hører sammen, men alligevel må præster
godt blande sig i politik
Torsdag, 8. marts 2012, kl. 19. 30 flyer
Sankt Andreas Bibliotek Gl. Kongevej 15, 1610 Kbh. V
”Noget inden i mig er gået i stykker”
om abort som psykisk traumatisering
Björn Håkonsson
I en lang årrække efter at man i 1970’erne indførte fri abort i de fleste lande i den vestlige verden, var der så godt som fuldstændig tavshed om de psykiske følger af provokeret abort. De få undersøgelser, der forelå, syntes at vise, at den dominerende følelse hos de aborterende kvinder, var lettelse over at have ”løst deres problem”. Disse undersøgelser var imidlertid i hovedsagen gennemført kort tid efter indgrebet og viste derfor ikke noget om kvindernes psykiske tilstand ét eller to år efter indgrebet. Siden da er antallet af undersøgelser vokset støt, således at diagnosen PAS (post abort syndrom) i dag er grundigt beskrevet i den videnskabelige litteratur. I forbindelse med sin redegørelse for den viden, vi i dag har om PAS, vil Björn Håkonsson fortælle om de erfaringer, han som diakon, psykolog og familierådgiver har haft i sit arbejde med abortramte kvinder
Björn Håkonsson. Foto: pressefotograf Leif Tuxen
Torsdag, 19. april 2012, kl. 19. 30 flyer
Sankt Andreas Bibliotek Gl. Kongevej 15, 1610 Kbh. V
Vicomten og kardinal Richelieus gudsøn: en omvendelseshistorie fra 1600-tallets Frankrig og den franske romantik
Niels Henrik Assing
En aldrende vicomte, en frivol hertuginde og en klosterreformator fra 1600-tallet er aftenens hovedpersoner. Vicomten, René François de Chateaubriand (1768-1848), var ambassadør i London, Berlin, Rom, Frankrigs udenrigsminister og litterat. Han indvarslede med "Génie du christianisme" (1802) såvel romantikken som den katolske renæssance i Frankrig. I alderdommen blev Chateaubriand af sin skriftefader pålagt at skrive en biografi af abbé Armand-Jean Le Bouthillier de Rancé (1626-1700), kardinal Richelieus gudsøn og grundlæggeren af trappistordenen.
Men hvad var Chateaubriands egentlige motivation til at skrive det værk, der skulle blive hans svanesang: "Vie de Rancé" (1844)? Spørgsmålet belyses ved et vue over Chateaubriands og Rancés livsforløb, set som "stadier på omvendelsesvejen" og ved en religionspsykologisk tolkning af omvendelsens fænomenologi. Foredraget berører de åndelige hovedstrømninger i såvel Le grand siècle som romantikkens Frankrig
Tirsdag, 8. maj 2012, kl. 19. 30 flyer
Sankt Andreas Bibliotek Gl. Kongevej 15, 1610 Kbh. V
I pagt med djævelen
Louise Nyholm Kallestrup, ph.d. og post.doc ved Syddansk Universitet, udgav i 2009 bogen ”I pagt med djævelen - trolddomsforestillinger og trolddomsforfølgelser i Italien og Danmark efter Reformationen” Forlaget Anis (978-87-7457-484-2). Hun har som en af de første forskere haft mulighed for at arbejde i Inkvisitionens arkiv i Vatikanet, som først blev åbnet for offentligheden i 1998. På den baggrund har hun kunnet sammenligne inkvisitionsprotokollerne fra Sienas komplette arkiv med tilsvarende danske processer efter Reformationen, især de et hundrede trolddomsprocesser fra Nordjylland. Hendes hovedkonklusion er, at forestillingen om på den ene side det protestantiske ”humane” Danmark og på den anden side den brutale katolske inkvisition viser sig ikke at kunne stå for en nærmere prøvelse
Med Bibelen i hånden forfulgte europæiske magthavere tusindvis af mennesker for magi, trolddom og hekseri fra slutningen af 1400-tallet og de følgende to århundreder. Hekseforfølgelserne var mest intense i det centrale Europa og Nederlandene, men også Danmark regnes af historikere for et af hekseforfølgelsernes "hot spots". For mange kommer det dog fortsat som en overraskelse, at de katolske inkvisitorer i Italien var skeptiske overfor de påståede hekse og forholdsvis få blev fundet skyldige i hekseri. Foredraget gør om med en række af de myter, der fortsat hersker om denne dramatiske periode i historien, men giver samtidig en forståelse for, hvorfor magthaverne fandt det nødvendigt at sætte så hårdt ind mod dem man mente var hekse
Litteratur
Troldomsforfølgelser i Europa i det 16. og 17. århundrede Siden Saxo 2006 (1)
De mennesker kravler jo helt ind under huden på én. Katolsk Orientering (3), 12. februar 2010, 7
Se og hør Louise Nyholm Kallestrup om hekseforfølgelse i Danskernes Akademi på TV
Torsdag, 31. maj 2012, kl. 18. 30
Sankt Andreas Bibliotek Gl. Kongevej 15, 1610 Kbh. V
AC’s generalforsamling
Torsdag, 31. maj 2012, kl. 19. 30
flyer
Sankt Andreas Bibliotek Gl. Kongevej 15, 1610 Kbh. V
Pave Benedikt i den tyske Forbundsdag
Torben Riis
Under sit officielle statsbesøg i Tyskland 22.-25. september 2011 var pave Benedikt indbudt til at tale i den tyske Forbundsdag. En del af denne meget interessante tale blev bragt i Kristeligt Dagblad den 28. september i Andreas Rudes oversættelse.
Paven valgte at kalde sin
tale ”Einige Gedanken über die Grundlagen des freiheitlichen Rechtsstaats”
- og det lyder jo umiddelbart mere som en knastør filosofisk forelæsning end
som en politisk brandtale. Talen blev begge dele og i grunden mest af det sidste.
Det vil fremgå af foredragsholderens udlægning af talen herunder forholdet
mellem form og indhold.
Litteratur
Forsvar for retsstaten: paven blæste til værdikamp i Forbundsdagen. Pavens apostoliske rejse til Tyskland 22. til 25. september 2011. Katolsk Magasin 2011. Reportager, baggrund, analyser fra året der gik i den katolske Kirke (red. Torben Riis). Katolsk Forlag. København 2011, 12-15 (978-87-92501-16-5)
Torsdag, 6. september 2012, kl. 19. 30 flyer
Sankt Andreas Bibliotek Gl. Kongevej 15, 1610 Kbh. V
Ruslands nymartyrer
Siden Sovjetunionens sammenbrud har Den russisk-ortodokse kirke næsten tidoblet antallet af sine helgener. De fleste af kirkens nye helgener er såkaldte nymartyrer, som blev dræbt under de omfattende religionsforfølgelser i Sovjetunionen. Karin Hyldal Christensen fortæller om baggrunden for denne enorme kanoniseringsaktivitet og om hvordan nymartyrerne bliver fejret i kirken i dag. Hagiografer, ikonmalere og hymnografer er fuldt beskæftigede med at forfatte nye helgenlevneder, male ikoner og skrive gudstjenestetekster.
Vi vil i dias besøge et af de erindringssteder for nymartyrerne, der er opstået i løbet af 1990’erne og stadig er under udvikling. Det er "Butovskij Poligon" - skydeterrænet Butovo udenfor Moskva, som i Sovjettiden blev brugt som henrettelsesplads og i dag er et helligt sted for nymartyrerne fra Butovo. I 1937-38 blev 20.760 mennesker dræbt her af regimet. Omkring 1000 af dem var såkaldte ”kirkefolk” og af dem er 330 til dags dato helgenkåret. Hvem var de?
Tatiana Grimblit (1903-37), om Tatiana på russisk
Litteratur
Hyldal Christensen, Karin: Det Hellige Ruslands martyrer. Rusland efter Sovjet. Den Jyske Historiker, januar 2008 (117-118). Det hellige Rusland rejser sig igen (Kristeligt Dagblad, 26. januar 2009), Kommunismens kvælertag på kristne (Kristeligt Dagblad, 14. marts 2011), En helgen fødes (Politiken, 28. august 2011)
Damaskin (Orlovskij), Hegumen: Wir gerieten in Feuer und Wasser, du hast uns belebend herausgeführt. Aus dem Martyrologium der Neumärtyrer und -bekenner der Russischen Orthodoxen Kirche. Bernardus-Verlag. 2010 (978-3-8107-9314-0), indholdsfortegnelse
Jensen, Bent. Gulag og glemsel: Ruslands tragedie og Vestens hukommelsestab i det 20. århundrede. Gyldendal 2002, og senere oplag (87-02-01388-6)
Se ikonfrise med bolsjevikkernes henrettelser af russiske gejstlige og fotografiske portrætter af russiske gestlige og lægfolk henrettet under Sovjetstyret, særligt i 1920'erne og 1930'erne (billedfrisen skifter med kalenderdagene). Se nærmere på ikonen her
Tirsdag, 9. oktober 2012, kl. 19. 30 flyer
Sankt Andreas Bibliotek Gl. Kongevej 15, 1610 Kbh. V
Pilgrimsrejsen
M. Pontoppidan
Du strålende lilje: Rolands Rom-vandring er en bog om fire sekulariserede unges fodrejse fra Rådhuspladsen til Peterspladsen og deres møde undervejs med en række katolske kontekster, som gør uventet indtryk. Pilgrimsidentiteten og dens forpligtende tradition sætter sit præg på dem; et møde med franciskanerne i Eremo delle Carceri i Assisi overrasker på flere måder; og jomfru Maria bliver ved at dukke uanmeldt op som et tema for hele vandringen. Resultatet bliver et nyt og mere åbent blik på deres egen kulturelle og religiøse historie. Bogen er baseret på fire virkelige unges erfaringer under en sådan Rom-vandringEn bog
om, hvordan man bliver pilgrim. Og om europæisk kultur, som den kan
erfares på kontinentets veje. Forlaget refiktion
og debat 2011 (978-87-994400-2-3). Læs også Vokseværk
i den grå litteratur: en udfordring for bibliotekerne